Gå til indhold

Kollektiv ledelse

Brug ledelsesstilen "kollektiv ledelse" og engager familier og ildsjæle i spejderarbejdet. Først via små frivillige opgaver til møderne og dernæst via halvårlige selvvalgte møder. Læs mere om metoden i artiklen "Velkommen i familien" herunder.

Brug kollektiv ledelse og opnå:

•  Flere lederkræfter
•  Længere medlemslivstid

•  Øget forældreengagement
•  Glæde og overskud til kvalitet i spejderarbejdet

Boost gruppen med flere ledere Få opskriften her på LT(5)

Artikel: Velkommen i familien
Fra lukningstruet til DK´s største familiespejderenhed via kollektiv ledelse

Læs artiklen om omstrukturering og lav din egen turn-around i gruppen, med udgangspunkt i familiespejderenheden.

  • Omstrukturering:

    "Der er ikke noget specielt ved metoden, den er nærmest bare en konsekvens af at have få lederkræfter".

    Forældrene mikro-involveres via "klemmemetoden" i hverdagen. Hvert halve år tilbydes de at afholde deres egen "drøm af et spejdermøde".

  • Forældrene deltager i aktiviteterne

    Indfør en ledelsesform, som kræver få lederkræfter.

    Gruppen anvender kun 1 til 2 ledere. Hvis I formår at uddelegere og inddrage forældrene i  høj grad, skaber metoden engagement, ansvar og fællesskab. Metoden kan godt forringe styring og kvalitet i aktiviteten, så vær afklaret med formålet. Læs eksemplet i artiklen.

  • Forældrenes egne møder

    Hver sommer- og vinterafslutning beder vi forældrene komme med fantasifulde mødeforslag til næste halvår. Aktiviteterne kan realiseres, hvis nogen byder ind som tovholder. Læs eksemplet i artiklen.

     

Klemmemetoden

Spejdermødets aktivitet opdeles i små del-aktiviteter og skrives på klemmer. (Derfor "klemmemetoden"). Klemmer uddeles via håndsoprækning efter først til mølle princip. (se artikel i Ildhu om kollektiv ledelse ("Velkommen i familien", side 4 og 5).

Succes hos de fynske ællinger
Hos familiespejderne i Højby på Fyn er man lykkedes med at skabe et stærkt familiefællesskab med byens familier.

Læs artiklen om hvordan hårdt arbejde og lokalekræfter kan skabe et stærkt fællesskab i familiespejdergruppen.

højby_KFUM_familiespejdergruppe_1004-800x450

 

I Odense findes “Ællingerne”, og de er hverken grimme eller udstødte – tværtimod er de lige så populære og kvikke som Rip Rap og Rup fra Anders And & Co. Ællingerne er navnet på familiespejderne i Højby gruppe.

Her har de to familiespejder-ledere Maria og Mette skabt et stærkt fælleskab med byens familier gennem deres frivillige arbejde ved Højby Familiespejderne nær Odense.

Vi har netop afholdt et skønt møde. Vi har en far blandt forældrene, der er dygtig med træværk, og han hjalp os med idéer og forsynede os med træ, så vi kunne lave natur- og håndværksaktiviteter,” fortæller Maria og Mette, der er henholdsvis enhedsleder og assistent.

Vi har bygget fuglehuse til alle familierne, og det blev en fantastisk og hyggelig oplevelse for både børn og voksne”fortsætter Maria og Mette.

De gode aktiviteter og oplevelser har ført til, at forældrene hos familiespejderne fortæller om deres spejdermøder til andre, hvilket skaber nysgerrighed hos nye familier.

 

En svær tid

At opbygge fællesskabet omkring familiespejderenheden har ikke altid været en nem opgave. Der var faktisk en periode, hvor lederne stod lidt på bar bund. Enheden manglede familier, og lederne var usikre, da de ikke tidligere havde arbejdet med familiespejd.

Inspireret af H.C. Andersens eventyr om den grimme ælling, besluttede vi, at vi også ville være ukuelige. Vi tog fat og begyndte at arbejde med vores synlighed i lokalmiljøet, for vi ved, at vi laver verdens bedste familiespejd i Odense” siger Maria og Mette med et smil.

 

Højbys fem ‘Gør-det-selv-hack’ for at få flere medlemmer:

  1. Del flotte invitationer ud til kammeraterne i børnehaven eller i klassen.
  2. Aftal, hvem af forældrene der laver næste opslag på Facebook med lidt billeder og tekst fra mødet – og husk at bede om likes og delinger i opslaget.
  3. Opret “Begivenheder” på Facebook-siden for at invitere nye familier.
  4. Gør spejdermødet synligt i lokalmiljøet og placer et af de nye Familiespejder-bannere*, så nysgerrige familier selv kan finde vej til gruppen online.
  5. Aftal faste indlæg i den lokale avis med masser af billeder og relevant information.

 

Et godt samarbejde med forældrene er afgørende, og den bedste reklame er, når de fortæller om os,” siger Maria og Mette.

De to udviklingskonsulenter hos KFUM-Spejderne, Steffen og Thomas, genkender de forskellige metoder, der er nødvendige for at tiltrække flere familier.

Vi kan rigtigt godt genkende de effektive rekrutteringsmetoder, som Maria og Mette har anvendt, og ællingernes erfaringer er direkte relevant for den nye indsats, som lige nu udrulles i hele landet for at styrke familiespejderne og grupperne generelt.” siger Steffen Falck, der selv har ledet familiespejderenheden i Rosenvænget gruppe på Østerbro i København, der er blandt de største familieenheder hos KFUM-Spejderne.

Steffen Falck står nu til rådighed for udvikling af familiespejderenheder på fuld tid de næste to år.

 

Familiespejderenheden er den enhed, der rekrutterer flest ledere til gruppen, og flere ledere gavner hele gruppen. Derfor prioriterer KFUM-Spejdernes hovedbestyrelsen i øjeblikket denne enhed til gavn for alle grupper. Indsatsen består af:

  1. Støtte til medlemsrekruttering gennem øget synlighed online og offline.
  2. Støtte til aktivitetsprogram og årshjul, der letter ledernes og forældrenes mødeforberedelsen og giver struktur og flow til afviklingen af aktiviteten.
  3. Kollektiv ledelsesform, der kræver få lederressourcer, engagerer forældre og dyrker rekrutteringsarbejdet helt naturligt.
  4. Støtte til opstart af nye enheder, check-in/check-out og generel sparring og vejledning.

 

Mere viden:

Gør-det-selv-kursus i medlemsrekruttering

Husk, at du kan blive helt opdateret og få praktisk erfaring på kurser i familiespejder på Linien Ud i Øst, Syd, og Nord. Det er virkelig en god investering for gruppen.

Næste ERFA-webinar

Familiespejderne mødes igen online den 1. februar kl. 19.30. Tilmelding sker via linket i Facebook-netværksgruppen for familiespejdere (Du skal anmode om medlemsskab, hvorefter du kan se linket, når mødet nærmer sig.)

Guide til Facebook

Bliv helt skarp på forskellen mellem en side og en gruppe på Facebook. Lær, hvordan du sikrer, at dine budskaber når ud til nærtstående i lokalmiljøet, og hvordan du delegerer den regelmæssige opdatering til mødedeltagerne. Læs mere på siden her.

Banner, skilte og flag

Vidste du, at gruppen let kan få støtte til udgifter i forbindelse med produktionen af den nye “Hyttepakke”? Hyttepakken består af skilte, flag og bannere m.m., som øger gruppens synlighed i lokalmiljøet. Besøg spejdertrykken.dk for mere information.

Se meget mere om Ællingerne i Højby i Facebook-gruppen for familiespejdere

Skærmbillede 2024-01-09 kl. 14.08.12

Hvis der IKKE er en enhed i mit område, hvordan kan man så oprette en?

Hvis du ønsker at opstarte en ny familiespejderenhed, kan du læse hvordan i vores opstartshæfte 'Guide til opstart af familiespejderenheden'.

Hvis I har brug for hjælp, kan I kontakte vores familiespejder-konsulent Steffen Falck på steffen@kfumspejderne.dk eller ring på 71 55 24 82.

Læs nu eller download: